Sydspanien 2017 pt. 4 // Ronda

Starten på 3.G

I dag var min første skoledag efter ferien. Starten på slutningen. For jeg er startet i 3.g og tager dermed hul på mit sidste år som gymnasieelev. Det er mærkeligt at tænke på. For jeg glæder mig til at være færdig, men har samtidig svært ved at forestille mig en hverdag, der ikke inkluderer en form for skole…

Det var underligt, at komme tilbage til gymnasiet. På den ene side synes jeg, at jeg har haft ferie længe, og jeg var dermed klar til at vende tilbage til hverdagen og de daglige rutiner. Men på den anden side, så havde jeg det så godt med at kunne tilrettelægge mine dage, som det passede mig, og jeg har virkelig nydt den frihed, jeg har haft i sommerferien. I det store og hele kan jeg godt lide at studere, men det er også hårdt at føle, at man aldrig har “rigtigt” fri, så det var virkelig skønt at mærke den helt ægte frihed i sommerferien. Den føler jeg mig ikke helt klar til at give slip på.

Derudover synes jeg det var ekstra mærkeligt i år, fordi jeg efterhånden er så kendt på skolen. Der er ikke noget nyt og nervepirrende ved at starte op efter ferien – jeg ved i store træk, hvad jeg går ind til. Lynhurtigt er man bare tilbage i vante mønstre og vaner. Det er selvfølgelig dejligt, at skolestart ikke er forbundet med en masse sommerfugle i maven, men det betyder også at man går glip aforventningens glæde. Skolestarten mister sin “shine” – for det er jo barske tilbage til virkeligheden efter sommereventyret.

Men liiiiiige om lidt er jeg færdig! Så den skal bare have maks gas i år – på alle fronter. Det er nu det gælder – det er min sidste chance for at få den gymnasieoplevelse, jeg ønsker. Jeg er 3.g’er, hvor crazy det end lyder!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydspanien 2017 pt. 4 // Ronda