InstaMoments #79 // Glimt fra Lissabon

Studieturs Succes

fullsizeoutput_76dd

Natten mellem torsdag og fredag kom jeg hjem fra Lissabon. I hører først fra mig nu, fordi jeg havde brug for at fordøje alle de oplevelser og indtryk, men nu er jeg ved at være klar til at vende tilbage til bloggen. Og jeg glæder mig til at fortælle om det hele!

Som I nok ved, var jeg ret nervøs for turen. Jeg var bange. Men det gik bare så godt!! Jeg er så f**king stolt af mig selv (ja, undskyld mit sprog og sorry til janteloven) og så lykkelig over, at jeg tog med. Selvfølgelig var der også små nedture, men grundlæggende set var det de gode ting, der fyldte og som stadig fylder, når jeg tænker tilbage. Jeg er kommet hjem med så mange gode oplevelser og rare minder i bagagen, som jeg er så glad for at have fået. Tænk alle de ting, jeg var gået glip af, hvis jeg ikke var taget afsted. Jeg er så glad for, at angsten ikke fik lov til at vinde; jeg slap angsten og greb livet.

Jeg tror bestemt, at dette har rykket noget i mig. Det var en kæmpe grænse at overskride, så det har helt sikkert flyttet på noget inden i mig, og gjort mig mere sikker på at jeg kan. Jeg var så angst for angsten, men nu har jeg bevist overfor mig selv at jeg kan klare udfordringer som denne – uden at få angstanfald og uden at blive dårlig. Forhåbentlig har det åbnet op for at min rejselyst kan vinde over min angst i fremtid.

Jeg har efterhånden lært mig selv og min angst så godt at kende, at jeg kan mærke, når det spidser til, så jeg formåede at få ro på, de gange hvor det trak op til noget. På den måde fik jeg det afværget, inden det blev slemt, og jeg kunne dermed nyde studieturen med alle mine klassekammerater, det fantastiske(!) vejr og  den smukke by.

Arhmen, det har bare været så godt og jeg er så glad!

De næste dage vil jeg dele lidt mere fra vores tur, for jeg har masser af skønne ting at dele med jer, og mange gode tips og gode råd til Lissabon.

1 kommentar

  • Kæmpe stort tillykke, hvor er det bare godt (klaret) – det er noget af en succesoplevelse at have med i bagagen & kampen mod angsten!
    Smil til dig!
    Laura // LMinside<3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #79 // Glimt fra Lissabon