Copenhagen Day 3

Morgen-Choko-Bowl // Sund & Naturlig Chokolademousse (Vegansk)

IMG_7673

Jeg delte et billede af den her morgenmadsanretning en gang for længe siden! Jeg tror nok, jeg lovede jer en opskrift, og proklamerede at det var den bedste sunde chokolademousse, jeg havde lavet – der endda var så sund, at den kunne spises til morgenmad med 100% god samvittighed. Men så kom jeg vist ikke videre. Ups! Det beklager jeg meget, for det er virkelig en lækker opskrift, og én I bestemt ikke skal snydes for!

Den er nemlig både den lækreste og den nemmeste til dato.

Og hvad er det så egentlig? Jo, det skal jeg fortælle jer: Det er en cremet chokolademousse, der er lavet på naturlige, nærende og sunde ingredienser, og som dermed kan spises som et godt mættende morgenmåltid, snack om eftermiddagen eller endda serveres i mindre portioner som en lille guilt-free dessert. Den fungerer til alle tre ting!

Moussen er lavet med hovedingredienserne avokado, banan, kakao og mælk. Hvis man vil, kan man sagtens lave den vegansk, ved at bytte almindelig ko-mælk ud med kokosmælk eller plantemælk. Det har jeg også gjort flere gange, og det kan nærmest gøre moussen endnu lækrere. Særligt med havremælk med vanilje, synes jeg, at den er god. Man kan også tilsætte lidt chiafrø for at booste lidt på helse-faktoren (det gør jeg for det meste), og/eller et par spsk. skyr (skift ud med et vegansk alternativ som fx. soya yoghurt for en vegansk udgave) for flere proteiner og dermed lidt længerevarende mæthed. Det gør jeg ofte, hvis jeg spiser moussen til morgenmad.

Hvis jeg spiser moussen til morgenmad, har jeg ofte lavet den aftenen før, og så bare haft den i køleskabet til næste morgen, hvor jeg så har toppet den med forskellig frugt og knas. Nemt.

Find opskriften på moussen herunder, og gå så amok med toppings! Det er den lækreste, flotteste, sundeste og mest insta-værdige start på dagen! Og hvem kan ikke lide det?

IMG_7674

Opskrift på avokado-chokomousse, 1 person:
1/2 stor avokado
1/2 banan
1 spsk. kakaopulver
1 spsk. kakaofibre
mælk (komælk, rismælk, havremælk, kokosmælk, mandelmælk, soyamælk, osv.)
et lille bitte nip salt
1 tsk. chiafrø (kan udelades)
1-2 spsk. skyr / græsk yoghurt / soyayoghurt (kan udelades)
evt. lidt akaciehonning/sirup, hvis du synes, den kræver mere sødning.
topping: Kun fantasien sætter grænser! På billedet har jeg: Usaltede pistacienødder, kakaonibs, mango, afskallede hampefrø, blåbær, hjemmelavet banangranola, frysetørret hindbær og kiwi

  1. Smid avokado og banan i en blender, og blend til en helt cremet konsistens.
  2. Tilsæt kakaopulver, kakaofibre og salt, og evt. chiafrø, og blend igen.
  3. Tilsæt så mælk lidt ad gangen (start med 1/2 dl.) til du har den ønskede konsistens. Jeg kan godt lide den ret tyk i det. Blend også skyr/yoghurt i på dette tidspunkt, hvis du vil have det i.
  4. Smag den til og tilsæt evt. mere sødning, hvis din banan ikke har været moden nok.
  5. Hæld moussen i en skål. Spis den med det samme, eller sæt den på køl til servering. Husk toppings!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Copenhagen Day 3