London Day One

Sund Trefarvet Pindeis

Det er for alvor is-vejr for tiden, og derfor er det virkelig lækkert at have nogle forfriskende is liggende i fryseren, til at stille akutte is-cravings! Ovenstående er lavet på banan, og derfor en is, du kan spise helt uden dårlig samvittighed, og i stedet blot nyde at blive afkølet af lækkerhed på pind! Det gjorde jeg i går, og det var lækkert, kan jeg godt fortælle jer!

Opskrift til 2 små ispinde
1 frossen banan i skiver (skær en overmoden banan i skiver og smid den i fryseren natten over)
evt. lidt mælk
5-6 frosne hindbær
1 spsk. skyr
1/2 tsk. vaniljepulver
2 tsk. kakao

  1. Blend bananen til den opnår softice-konsistens. Tilføj evt. lidt mælk for at få blenderen til at køre det til en ensartet masse.
  2. Del din banan-is i 3 lige store dele.
  3. Blend den ene del med de frosne hindbær, og hæld det i bunden af dine forme.
  4. Blend den næste del med skyr og vaniljepulver, og hæld det ovenpå hindbær-laget.
  5. Blend den sidste del med kakao, og hæld det også i formene.
  6. Sæt pinde i isene.
  7. Sæt dine ispinde på frys i et par timer, til de har sat sig.
  8. Frigør dem fra formene ved at dyppe formen i varmt vand i ca. 10 sekunder.
  9. Spis med det samme – helst ude i solen

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London Day One