Outfit: 100816

Sunde Chokoladetrøfler // Lækre Dadelkugler med 3 Ingredienser

IMG_9095

De her dadeltrøfler opstod ret spontant i forgårs, hvor jeg trængte til at koble lidt fra i køkkenet. Jeg havde en pose peanuts og en æske dadler, og tænkte at de to ingredienser, måtte kunne lave nogle ret lækre energi-givende snack-kugler.

Og jeg fik ret! Det er nogle af simpleste dadelkugler, jeg har lavet til dato, men også nogle af de allerbedste. De har en ren og intens smag af chokolade, og så er de bløde og fudgy i konsistensen – faktisk ret meget ligesom en romkugle. Jeg rullede som sagt i peanuts, da jeg synes at kombinationen af salte peanuts + chokolade er virkelig lækker, men jeg forestiller mig også at dadeltrøflerne ville være gode rullet i andre nødder, kakaonibs, kakaopulver eller kokosmel.

Dadeltrøflerne er perfekte som et sødt indslag i madpakken, en lille treat om eftermiddagen eller til at stille sukkertrangen om aftenen. Opskriften får I lige her:

Dadeltrøfler, ca. 10 stk:
100 g. bløde dadler, udstenede
10 g. kakaopulver
10 g. kakaofibre (kan evt. erstattes af almindelig kakaopulver)
20 g. finthakkede peanuts eller andet til at rulle i

  1. Blend de udstenede dadler til en karamellignende masse i en blender eller foodprocessor.
  2. Tilsæt kakaopulver og kakaofibre, og blend til en ensartet dej.
  3. Tril til kugler og rul i dit valgte drys
  4. Opbevar dem på køl til de bliver spist – de holder ikke længe!

Hvis I vil prøve andre opskrifter på dadelkugler, kan I tage et kig på disse, som jeg tidligere har delt med jer:

dadelkugler

// Dadelkugler med kakao og hasselnødder, rullet i kakaonibs // Simple dadelkugler med tørret mango, pistacienødder og hakket chokolade // Bløde kakao-dadelkugler med masser af knas fra frø og kerner // Julede luksusdadelkugler // “Havregrynskugler” – ultra nemme dadelkugler med havregryn og kakao

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: 100816