Ostemad & Blåbær Smoothie

Super Crunchy Müsli

Det her er den lækreste müsli, jeg har lavet, og jeg tror jeg har knækket koden til en super crunchy müsli: Smør, og ovnristning i stedet for panderistning. Det gør müslien meget mere sprød og gylden, end jeg ellers har oplevet. Ahornsiruppen giver også müslien en virkelig god smag med lidt karamelnoter. Uhm, det er bare så godt!
Jeg spiser müslien på min skyr, drysset over frugtsalat, plain som snack, på havregrød og på kakao/avokadomousse. Den fungerer til det hele!
Müslien kan varieres alt efter hvad man har i skabene og hvad man godt kan lide at bruge. Men som grundopskrift, er nedenstående super god! Det er bestemt ikke sidste gang, jeg benytter mig af denne fremgangsmåde!

Opskrift til 1 bradepande crunchy müsli:
7 dl. grovvalsede havregryn
2 dl. kokosmel
3 dl. frø (jeg brugte hørfrø, solsikkefrø og sesamfrø)
2 dl. grofthakkede nødder (jeg brugte mandler, cashewnødder, hasselnødder og valnødder)
100 g. smør
100 g. ahornsirup
et nip salt
1,5 dl. tørret frugt (jeg brugte rosiner, dadler og papaya)

  1. Bland havregryn, kokosmel, frø og nødder i en stor skål.
  2. Smelt smør og ahornsirup sammen – enten i en lille gryde eller i mikroovnen
  3. Rør et nip salt i
  4. Hæld smør/sirupblandingen over gryn/kokos/frø/nødder og rør godt rundt i det hele, til det er fordelt.
  5. Overfør müslien til en bageplade med bagepapir og fordel det i et jævnt lag.
  6. Bag müslien ved 150 grader i 45-60 minutter til den er sprød og gylden. Rør i den ca. hver 10 minut.
  7. Bland tørrede frugter i så snart müslien kommer ud af ovnen.
  8. Lad müslien køle helt af, inden den hældes i en tætsluttende beholder.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ostemad & Blåbær Smoothie