Sukkerfri & Vegansk Kokosis

Sydspanien 2017 pt. 3 // Granada

fullsizeoutput_82a5// Bazarshopping //

Tredje sted vi skulle besøge var Granada. En smuk, charmerende og stemningsfuld by med masser af liv. Byen bærer præg af at maurerne i mange år kontrollerede området, hvor Granada ligger. Man kan tydeligt se spor fra denne tid, når man bevæger sig rundt i byen, og det gør den virkelig til noget særligt. Bygningerne er så flotte, og man kan virkelig fornemme den mellemøstlige stemning – særligt når man går rundt i bazaren og de gamle kvarterer.

Læs også: Sydspanien 2017 pt. 1 // Huerta Grande, Tarifa & Valdevaqueros

Dagene i Granada brugte vi, som med alle de andre byer, primært på blot at tulle rundt, se, fornemme, mærke og sanse byen. Jeg synes, man får så meget ud af bare at gå rundt i byen, uden nødvendigvis at have en plan.

På den første dag udforskede vi byen, besøgte katedralen og fik shoppet lidt i bazaren. Vi gik også hele vejen ud til området Sacromonte, der var et ret spøjst område, hvor nogle af husene ikke er egentlige huse, men huler, der er lavet beboelige. Ret sjovt sted!

Bazaren på gaden Calle Caldereria Nueva var også et favoritsted (og det lå ganske tæt på vores hotel, i området El Albaicín) og generelt er der rigtig, rigtig mange hyggelige steder i byen. Gågaden havde også mange fine butikker. Om aftenen spiste vi på en restaurant på Bib Rambla (en hyggelig, hyggelig plads i nærheden af katedralen), hvor der var virkelig mange gode spisesteder og masser at vælge imellem.

Læs også: Sydspanien 2017 pt. 2 // Sevilla

På andendagen besøgte vi Granadas (og Spaniens) store seværdighed: Alhambra – en smuk, smuk borg (eller nærmere et palads!) bygget af maurerne i 12-1300-tallet. Det er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det er bestemt med rette. For det var så fantastisk flot! Det var lidt samme byggestil som paladset i Sevilla, bare større, og derudover var der også en masse ekstra bygninger, store haveanlæg og den smukkeste udsigt ud over Granada. Dele af Alhambra er gratis, men der er også en del, hvor man skal have billet, som kan købes hjemmefra. Men det er et sted man SKAL se, hvis man er i området!

Efter besøget på Alhambra var min mor og jeg en tur mere rundt i byen, mens min far og mine brødre tog tilbage til lejligheden og slappede af. Min mor og jeg fik købt lidt småting og gaver med hjem til folk, og vi fik suget det sidste af byens stemning til os. Den aften var vi for trætte til at gå ud, så vi spiste hjemme i lejligheden.

Næste morgen var min mor og jeg lige en kort tur rundt i byen (vi ledte forgæves efter et marked, men der var lukket), og så var det farvel til Granada og hej til Ronda!

fullsizeoutput_82a8 fullsizeoutput_82ad// Alverdens lækre krydderier //

fullsizeoutput_82ae img_3652// Så fine og hyggelige gader overalt i byen //

fullsizeoutput_82b7// Katedralens loft var SÅ smukt henne over alteret //

fullsizeoutput_82bb// Gode is var et must i varmen //

fullsizeoutput_82c0// Katedralen var også et fint og imponerende bygningsværk udefra. Jeg bliver altid fascineret af tanken om at kirker som denne, er bygget ved 100% håndkraft //

fullsizeoutput_82c1// På opdagelse rundt omkring i de små gader //

fullsizeoutput_82c6 fullsizeoutput_82d7fullsizeoutput_82de // På besøg i de lidt skægge, spøjse og skæve kvarter Sacromonte, hvor det var halv huse/halv huler. Der skulle efter sigende bo mange kunstner-typer, og der var da også sådan en lidt “flippet” stemning. Og mange flamenco-steder! 

img_3720// I sæt fra Ichi, med udsigt op mod Alhambra //

fullsizeoutput_82d8fullsizeoutput_82ec// Udsigt ud over byen //

img_8655// Lækre tapas-ting: Tomatsalat med solmodne tomater, noget nær den bedste humus jeg nogensinde har fået, spansk tortilla med kartofler, melon med skinke og en curryret med kylling – en noget bedre oplevelse end vores “grilltapas” i Sevilla //

fullsizeoutput_82ee// Fine haver ved Alhambra //

img_3795 fullsizeoutput_82f4 img_3809 fullsizeoutput_8304 fullsizeoutput_8308fullsizeoutput_8322// Fine detaljer og udskæringer over det hele //

fullsizeoutput_8323// Alhambra var virkelig smukt! Jeg blev så imponeret over alle detaljerne og den symmetri, der herskede i paladset. Det er også designet således, at man altid kan høre vandet risle, og det er sådan en fin detalje, der gør stedet ekstra særligt //

fullsizeoutput_8328 fullsizeoutput_832a fullsizeoutput_831d// Selv lofterne var smukt udsmykkede. Der var ikke ét sted, hvor der ikke var tænkt over æstetikken // 

fullsizeoutput_8335 fullsizeoutput_8336 fullsizeoutput_8346 fullsizeoutput_8347fullsizeoutput_834b// Udsigtspunkt //

fullsizeoutput_834c// Flotte, flotte by //

fullsizeoutput_834e// Detaljer overalt //

fullsizeoutput_835a// Frøer en masse i haverne //

fullsizeoutput_8365// Fine æsker, som jeg ikke kunne stå for, så jeg endte med at købe en lille en med hjem //

fullsizeoutput_8369

// Bazaren bugnede af læderting i alverdens farver – både pæne ting og knap så pæne ting //

fullsizeoutput_8373// Frisklavet juice fra Yummy med æble, jordbær, citron og appelsin – SÅ GOD //

fullsizeoutput_837d// Mere tingel-tangel og smukke lamper. De er totalt over the top, men også ret smukke og et imponerende syn, når de hænger sammen. Der er virkelig noget tusind og en nat over dem, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Aladin, når jeg ser dem //

fullsizeoutput_837e// Fine skilte – her til Bib-Rambla, der er pladsen, man skal gå til, hvis man skal finde en restaurant //

fullsizeoutput_837f// Utallige ture gennem bazaren, der duftede kraftigt at varme krydderier, læder og vandpiber //

fullsizeoutput_8381// Jeg fik lavet den fineste hennatatovering //

img_4054// Se bare her //

img_4061// Farvel til Granada! Men bestemt på gensyn! //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sukkerfri & Vegansk Kokosis