InstaMoments #87

Sydspanien 2017 pt. 4 // Ronda

fullsizeoutput_83bd// Kløften, der deler byen i to, og den smukke bro der forbinder de to bydele //

Vores fjerde stop, da vi rejste rundt i det sydlige Spanien for en måneds tid siden, var bjergbyen Ronda. En by, der lå langt oppe i bjergene, og som er kendetegnet ved den dybe kløft, der deler byen i to. 100 meter er der til bunden, hvor der løber en flod, og tre broer forbinder den gamle og den nye bydel. Hvorfor man har valgt at etablere en by lige netop dér, ved jeg ikke, men imponerende – dét er det!

Vi kom dertil efter frokost, fik checket ind i vores lejlighed (det her vildt lækre sted) og smuttede ud i byen, der var lidt overskyet på denne første dag. Rasmus var ikke helt på toppen, så han blev hjemme for at hvile. Vi andre fik udforsket byen og beundret den dybe, dybe kløft. Vi gik ikke efter noget bestemt, men tullede bare rundt i den fine by. Og blev gang på gang betagede af kløften! Fordi Rasmus ikke var helt på toppen, blev det også til en rolig aften hjemme, hvor vi kunne nyde aftensmaden på vores tagterrasse. Rasmus var dog klar nok til en lille gåtur om aftenen, så vi smuttede ned for at tage endnu et kig på broerne og kløften – SÅ flot!

Næste dag var der lidt flere aktiviteter på programmet. Vi startede dagen med at vandre ned i kløften – en noget udfordrende og nervepirrende tur, da der ikke var skyggen af hverken hegn eller afspærring. Mine forældre fik dårlige nerver og stemningen var lidt presset, når folk kom for tæt på kanten. Men det var flot og en fed oplevelse, og Rasmus fik sit store ønske opfyldt, om at komme ned og klatre på stenene. Selvom det var en lidt mere “off-road”-tur, end vi havde regnet med, så er det en fed oplevelse at have fået med i bagagen hjem fra rejsen. Det var i hvert fald et af højdepunkterne fra dagene i Ronda – fordi det var ufatteligt smukt og råt på én og samme tid.

Da vi kom op fra kløften igen var vi godt trætte, så vi smuttede hjem på tagterrassen, spiste frokost og tog et par timers siesta. Herefter besøgte vi tyrefægterarenaen, der også er meget fin at se, inden vi begav os ud på anden tur ned i kløften. Denne gang var det ad en laaaaang, gammel minetrappe, der førte os ned i bunden af kløften noget hurtigere og nemmere, end den tidligere tur. Jeg ville dog ikke have undværet nogen af turene. Den første tur var smuk og en fed vandretur, mens den anden tur på trappen mere var en sjov oplevelse med et fint view-point, man kom frem til.

Så var det ved at være tid til aftensmad, som vi valgte at spise ude. Vi ville have været på et tapassted, vi havde set og hørt godt om, men det åbnede først en time senere, så vi ændrede planer og hoppede på en café, der også serverede ganske glimrende mad.

Næste morgen gik min mor og jeg en tur inden morgenmaden, og så var det faktisk slut med Ronda.

Det var en skøn, skøn by med fascinerende natur og smukke bygninger. Dog også lidt af en turistfælde, og knap så hyggelig og charmerende som fx. Granada eller Sevilla. Det var stadig et dejligt sted, men det er værd at have in mente, at det måske ikke er her, man får den autentiske spanske oplevelse – i hvert fald ikke uden at dele den med massevis af andre turister. Men altså, det er det værd, når man til gengæld kommer til at se noget så storslået som kløften. Det er altså noget helt særligt!

fullsizeoutput_838e// Harpespil med udsigt //

fullsizeoutput_839a// Imponerende udsigt //

fullsizeoutput_83a0 fullsizeoutput_83a5// Fransk nougat en masse //

fullsizeoutput_83a9fullsizeoutput_83ac fullsizeoutput_83ad// Spanske oste… //

fullsizeoutput_83af// … og spanske skinker //

fullsizeoutput_83b9// Nervepirrende langt ned //

img_8808// Churros til eftermiddagskaffen på vores første dag, hvor det var lidt overskyet //

fullsizeoutput_83cf fullsizeoutput_83ca// Restauranter og caféer med udsigt til kløften //

fullsizeoutput_83d4// Turist rundt i de fine gader //

fullsizeoutput_83fb img_4224// Nem aftensmad på tagterrassen //

fullsizeoutput_8408// Søskende-fotografi på aftenens gåtur //

fullsizeoutput_8410// Morgenmadsbord i vores ret så nice lejlighed. Det var virkelig et dejligt sted med masser(!) af plads og en stor, privat tagterrasse //

fullsizeoutput_8417// Afsted på vandretur //

fullsizeoutput_8418 fullsizeoutput_841b// Under broen… //

fullsizeoutput_841c// … og over vand //

fullsizeoutput_8422// SÅ flot og imponerende fra alle vinkler! //

fullsizeoutput_8425fullsizeoutput_842b// Ruiner og nærmest junglelignende skove i bunden af kløften //

fullsizeoutput_8429fullsizeoutput_844b// Drengene kom hele vejen ned, og ud at klatre på stenene i floden. Til Rasmus’ store glæde //

img_4335// Besøg i tyrefægterarenaen //

img_4350// Et imponerende og arkitektonisk flot bygningsværk – støtter dog på ingen måde op om tyrefægtning! Tværtimod! //

img_4358// Kun den her form for tyrefægtning – det er ret sjovt og underholdende 😉 //

img_4368 img_4371// Udsigtspunkter über alles //

img_8899
// Eftermiddagsis //

img_4385// Ned, ned, ned, ned… //

img_4388// Ret sjov oplevelse, at bevæge sig ned gennem den gamle mine, ned i bunden af kløften //

img_4390 fullsizeoutput_845bfullsizeoutput_845f// Så fint nede i bunden //

fullsizeoutput_8468 fullsizeoutput_846f// SMUKKESTE udsigt //

fullsizeoutput_8473// Så hyggelige og fine entréer – hvorfor bor vi ikke sådan i DK? //

img_4444// Lækker cæsarsalat til aftensmad //

img_4449// Morgengåtur med min mor, inden afgang fra Ronda //

img_4452// Hej til en flok søde heste //

img_4457// Sidste kig udover den flotte bro //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #87