Lørdagslinks #13

Tahinkugler

fullsizeoutput_8481

De her kugler er super nemme, super gode og super sunde. Det er den perfekte lille snack – enten til at stille lækkersulten om eftermiddagen, eller til at give et hurtigt skud energi inden træning. Jeg har ofte spist en inden min morgenløbetur, da de lige giver et lille boost af energi, uden at fylde i maven.

Og så smager de bare hammer-dejligt!

I hvert fald hvis man kan lide tahin. For som I nok har regnet ud, ud fra titlen, indeholder de tahin. Tahin, havregryn, dadler og et nip salt. That’s it. Virkelig simpelt, men så-så-så godt!

Hvis I ikke kender tahin, så er det sesamfrø, der er kværnet til smør – ligesom hvis man laver hjemmelavet nøddesmør. Jeg bruger en lys tahin fra Rema 1000, da den er både god og billig. Der kan være meget forskel på tahins smag, alt efter om den er mørk eller lys, med eller uden salt, så det er med at prøve sig lidt frem, og finde ud af hvad man bedst kan lide.

Kuglerne, de er i hvert fald gode! Giv dem lige et forsøg!

fullsizeoutput_8482

Opskrift på tahinkugler, ca. 20 stk:
100 g. bløde dadler, udstenet
50 g. havregryn
50 g. tahin
et lille nip salt
sesamfrø til at rulle i (jeg brugte både hvide og sorte)

  1. Blend dadlerne til en klistret karamellignende masse.
  2. Tilføj havregryn, tahin og et lille nip salt, og blend til en ensartet, let klistret masse.
  3. Tril massen til kugler.
  4. Rul i sesamfrø
  5. Sæt kuglerne på køl, hvor de har godt af lige at sætte sig en times tid. Så smager de bedst!
  6. Opbevar dem fortsat på køl i op til en uges tid – hvis de da ikke er spist før!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslinks #13