InstaMoments #67

Tilbage til Hverdagen // Den Første Uge

image

// Tilbage til hverdagen og det faste morgensæt: Grød og kaffe //

Puha. Den første hverdagsuge efter sommerferien er ovre, og jeg er landet i sofaen. Det har været hårdere, end jeg havde forventet, at starte op igen, og jeg er fuldstændig drænet for energi. Sådan helt mast og udkørt, lidt pylret og med let til tårer. Kender I det? Ugen har som sådan ikke været noget særligt, og der har ikke været voldsomt med lektier, men det er alligevel hårdt at starte op efter 2 måneders sommerferie. Min uge er forløbet således:

Mandag: Sidste feriedag, der blev brugt på hyggelige projekter, en løbetur og på at nyde det allersidste ferietid.

Tirsdag: Første skoledag. Havde et møde med min studievejleder kl. 9:30 og så var jeg i skole til kl. 14. Om eftermiddagen fik jeg ryddet op osv., inden jeg skulle til TRX kl. 17

Onsdag: Kun lige startet, og så havde jeg 4 modul. Dermed havde jeg først fri kl. 15:50 og var hjemme 16:30, hvor jeg med det samme skiftede til træningstøj og fik klaret løbetur og styrketræning.

Torsdag: Skole fra 8:30 til 14, men med et aflyst modul midt på dagen, så der var tid til at løbe lidt ærinder i Glamsbjerg og skrive lidt indlæg her til bloggen. Brugte eftermiddagen på at slappe af, læse lektier og gå en tur med Luca, inden jeg skulle på arbejde kl. 17:30. Var SÅ træt, da jeg var hjemme igen 20:30!

Fredag: Almindelig skoledag med 3 moduler, hvorefter min mor var så sød at tage mig med hjem. Vi fik handlet på vejen hjem og drak fælles eftermiddagskaffe med de andre, da vi kom hjem, og så har jeg fået løbet en tur og gjort et surdejsbrød klar til bagning i morgen tidlig.

Nu sidder jeg som sagt i sofaen. Jeg er alene hjemme, og nyder at der er stille omkring mig. Mit særligt sensitive jeg er ret overstimuleret, så tror bare jeg bliver siddende her, med Netflix som selskab. God fredag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #67