Små Ting

Træningsindlæg // Flow & Endorfiner

14550070_312791392419599_2512086432529514496_n

Jeg vågnede i morges træt og trist. Det var mandag, det regnede, jeg havde sovet dårligt og jeg havde en lang dag foran mig. Jeg surmulede lidt over morgenkaffen, græd en smule da min mor spurgte hvordan jeg havde det, og trak så vejret dybt ned i maven og tog ud på gymnasiet. Her forløb første modul rimeligt smertefrit, da vi havde matematik (yndlingsfag), engelsk var meget stille og roligt i dag, og med mere tid til at snakke end at arbejde, og i samf. så vi debat. Det var alt i alt OK, men jeg havde stadig følelsen af at være lidt mut, lidt nede og virkelig ramt af mandags-blues.

Sidste modul stod på idræt. Og selvom jeg var træt, tog jeg mig sammen og meldte mig til en gang “insanity” træning. Hvis I ikke kender det, så er det en række træningsprogrammer med en meget trænet, meget engageret og meget amerikansk træner, der på bedste “you-can-do-it” og “work-harder”-agtig manér pacer og pisker en gennem et sindssygt hårdt træningspas, mens bikinibabes og veltrænede mænd træner med, smiler og virker overskudsagtige i baggrunden. Det er så stereotypt og for meget, at det er helt underholdende. Men underholdende er det bestemt ikke, mens man er i gang, og jeg tror vi alle virkede alt andet end overskudsagtige, mens det stod på.

Men alligevel, så er det dagens gode oplevelse og klart den time, der, på hele min dag, var bedst givet ud. For selvom det var hårdt og jeg var uoplagt da vi startede, så gik der ikke længe før jeg kom ind i en tilstand af flow, hvor min krop arbejdede, uden at jeg tænkte over det. Det er dér, hvor jeg virkelig synes, at træning er særligt gavnligt og virkelig fedt. Når det giver muligheden for at slå hovedet fra og vende dårligt humør til bedre. For ikke nok med at motion er sundt for kroppen, så er det også med til at stimulere produktionen af endorfiner, der er kroppens eget morfin- og glædesstof, og dét, der bl.a. medvirker til at man kan opleve den såkaldte “runners-high”.

Efterfølgende var mit humør og mit generelle velbefindende SÅ meget bedre, end før træningen. Den øjeblikkelige endorfinrus holdt ved og gled lige så stille over i en behagelig kropslig træthed. Nu er jeg landet i sofaen efter en eftermiddag med afleveringer, madlavning og fælles aftensmad med min familie, og er klar til at se Dicte. I noget bedre humør, end jeg var imorges, omend jeg er træt. Men fysisk træthed er faktisk meget rart, modsat mental træthed, der kan være fuldstændig drænende.

Så på denne grå og regnfulde mandag vil jeg opfordre jer til at bevæge jer! Hvor meget eller hvor lidt er underordnet, men få luft i hovedet og pulsen op, og jeg lover jer, at I vil få det bedre. Træning kan være den bedste tur mod træthed og modløshed, også selvom det virker uoverskueligt. Prøv det.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Ting