USA 2013 #25

USA 2013 #26

Dagen i dag er blevet spenderet i Salt Lake City, hvor der både har været tid til besøg i mormon (kristen trosretning, der er meget udbredt i Salt Lake City) tempel og shopping. Vi startede med et besøg ved mormonernes tempel. Det var en imponerende stor og flot bygning udefra, og den lå i den flotteste park med alverdens farverige blomster, fontæner og poserende brudepar, men det var ikke muligt at komme ind. Det er kun mormonerne selv, der må komme ind. Og det må de kun hvis de lever “rigtigt”. Til gengæld var vi inde i et Tapernakel, hvor der blev spillet på et rigtig stort orgel. Det var meget sjovt at høre det, men vi gik efter 2 numre. Jeg tror ikke jeg behøver skrive mere, vel..?

Derefter var det tid til shopping! Mor og jeg fik virkelig kigget i mange butikker og købt en masse, så nu har jeg endnu mere at vise jer, når jeg kommer hjem. Jeg har talt og regnet sammen, at jeg har købt 11 ting, der samlet har kostet knap 750 kr. Det er ret vildt, synes jeg. Efter nogle timers shopping fik vi lækker frozen yoghurt med topping. Det var, skørt nok, noget jeg havde glædet mig meget til at prøve, og det levede klart op til mine forventninger! Derfor får i også det famøse billede af mig, der spiser is.

Der er varmerekord her i byen lige nu, og de har haft 30-35 dage helt uden regn. Vi sveder, men varmen er ikke uudholdelig. Dog var det rigtig rart at komme hjem i skyggen og ned til poolen her til eftermiddag.

I morgen regner vi med at skulle ud på en ø, der ligger i den store sø, som byen ligger ved. Søen skulle være meget salt (deraf navnet “Salt Lake City”), så det er vist en ret sjov oplevelse at bade i søen. Det har fået lidt blandede anmeldelser, og lokale kan ikke se nogen grund til at bade i søen, men det bliver sjovt nok at prøve det.

Det blev et langt indlæg, så nu vil jeg lukke ned og sove. Godnat.

Skriv en kommentar

  • Anonym

    Hej mod jer! Ja tag lige og send noget af varmen hjem til os. Sommeren lader vente på sig. Hørte i radioen i morges at man kan bage småkager i en bil ovre hos jer! Ser lige nu at der er målt op til 50 g i Los Angeles !!! Ja hvis vi er heldige når vi 20 g. Dagen er gået med at male og med at slå græs. 3 ugers regn giver godt nok noget langt sejt græs! Har forresten helt glemt at fortælle at Lucas solsorte ven stadig er her! Den kom straks frem da vi kastede mad ud til Luca fredag aften. Og den kommer hver gang Luca får mad! Kan I ikke på et eller andet tidspunkt fortælle os hvad tid I lander i i CPH . Undskyld jeg ved godt at der er 2 uger endnu! Lige nu ser vi noget fra Touren . Og der er godt nok pænt på korsika! Der vil jeg til når mit "sommerjob" er ovre!!! Nyd nu fortsat jeres tur og pas på jer selv i varmen. Knus fra Lis, Luca,Katrine ,Poul og mig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA 2013 #25