Heiring Feather Øreringe

Verdens Bedste Sunde Brownie

image

Jeg har det ikke altid så godt med at spise kage, slik osv. Jeg kan godt lide det, og spiser det da også, men jeg ved også at det er forbundet med muligt ubehag. Om det er en reaktion der starter fysisk eller psykisk er jeg ikke helt sikker på, men i forbindelse med min angst kan jeg godt opleve at blive skidt tilpas ved indtagelse af usunde sager. Det kommer meget an på min generelle sindstilstand, og jeg er blevet bedre til at lytte til og acceptere min krops signaler. Hvis jeg har lyst, siger jeg ja, men hvis jeg ikke har lyst og føler mig ude af balance, så vil jeg altså ikke “spise for at please”.

Til min fødselsdag havde jeg ikke lyst til at skulle deale med ubehag – eller risikere at få det skidt. Jeg ville bare gerne have en god og bekymringsløs dag. Og derfor havde jeg på forhånd besluttet at jeg ville diske op med en kage lavet på sunde, nærende ingredienser, i stedet for en fyldt med sukker, smør og hvedemel. For på den måde kunne jeg spise og nyde hvad der var på bordet, uden at skulle være nervøs. Og det var en kæmpe befrielse.

Og kagen! Jeg siger jer, dem var en succes. Gæsterne var VILDE med den, og kommenterede slet ikke at den var uden sukker osv. Tværtimod fik den ros og komplimenter over hele linjen – også fra dem, der normalt synes at de der “sunde kager” er lidt opreklamerede.

Jeg brugte en opskrift fra Louises Madblog som inspiration, og ændrede en lille smule undervejs, og det kom der det her virkelig lækre resultat ud af. Super svampet og med masser af chokoladesmag – præcis som en rigtig brownie skal være!

Den her sunde brownie er faktisk oppe på niveau med almindelige brownies, hvis I spørger mig, så I må love mig at give dem et forsøg! Opskriften, min udgave, får I herunder.

Opskrift på verdens bedste sunde brownie, ca. 20 x 30 cm:
120 g. nødder (jeg brugte 80 g. mandler og 40 g. hasselnødder)
120 g. mørk chokolade
50 g. kokosmel
50 g. kakao
1 tsk. bagepulver
et nip vaniljepulver
et nip salt
1 stor banan eller 2 små (160 g. uden skræl)
100 g. dadler, uden sten
2 æg
1 dl. mælk
et nip nescafé (kan udelades, men forstærker chokoladesmagen)
25 g. kokosolie
25 g. creme fraiche
Topping:
50 g. mørk chokolade
20 g. kokosolie
Pynt: kokosmel, mandler, frysetørret hindbær og kakaonibs

  1. Mal halvdelen af nødderne til helt fint mel.
  2. Hak de resterende nødder og chokoladen groft.
  3. Bland nøddemel, nødder, chokolade, kokos, kakao, bagepulver, vaniljepulver og salt.
  4. Put banan, udstenede dadler, æg, mælk, nescafé, kokosolie og creme fraiche i en foodprocessor, og blend til det er helt ensartet.
  5. Bland de våde og de tørre ingredienser.
  6. Beklæd en form med bagepapir og fordel dejen jævnt i formen.
  7. Bag kagen ved 170 grader i ca. 35-40 minutter.
  8. Lad kagen køle helt af i køleskabet.
  9. Smelt chokolade og kokosolie sammen, og fordel det over den kolde brownie.
  10. Drys med forskellig pynt, og lad chooladetoppingen sætte sig helt.
  11. Skær kagen ud i små bidder, og server den gerne til en kop god kaffe.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heiring Feather Øreringe