Weekenden her er helt stille og rolig. På grænsen til det kedelige, men alligevel enormt rar. Jeg er på NÅE, og der er intet på programmet, ud over Ringenes Herre marathon senere i dag, hvilket er frivilligt. Så vi skal bare slappe max af og nyde hinandens selskab. I går aftes indtog vi Dan T med vores dyner, og ender nok med at gøre det samme senere i dag. Jeg har været ude og løbe i det skønne vejr, så jeg kan med god samvittighed slappe af resten af dagen. Og det er dejligt. Det vildeste, der ellers kommer til at ske, er at jeg skal være rundviser klokken 15, når der kommer en for at se skolen.
Billederne er fra min tumblr, mariejosiasen.tumblr.com, og hvad jeg kalder ægte weekend- og afslapningsinspiration. Langsom morgenmad, afslappet tøj, dyner og søde hunde. Jeg kommer i hvert fald i weekendstemning, når jeg ser dem!
Hvis man åbner mit skab og kigger ind, er det primært farver som blå, sort, grå og hvid, der dominerer hele min garderobe. Det er ikke et bevist stilvalg, at det er disse farver, jeg altid går i, men det er det, jeg synes er pænest, og ubevist det jeg går efter. Jeg har ikke tænkt så meget over det, før det er blevet kommenteret flere gange på efterskolen, at jeg (næsten) altid har sort på. Og det er der skam noget om.
Men her for et par uger siden, købte jeg, helt uventet, en lyserød(!) sweater fra H&M.; Også selvom den faktisk også var i en sort, grå og hvid udgave. Der var bare et eller andet ved den støvede, rosa farve, der dragede mig, og til kun 70 kr. og med fri fragt hos H&M;, tænkte jeg at det var forsøgte værd. Den er ret oversize, selvom den er købt i en størrelse small, men ret fin, og en forholdsvis diskret farvetilføjelse til min garderobe. Jeg er vild med den dybe V-hals, og tænker at jeg vil style den med sorte (surprise) skinny jeans og korte støvler.
I forrige weekend, var jeg til syhold igen. I den første weekend fik jeg lavet denne kjole, så jeg skulle begynde et nyt projekt. Jeg fik lavet tasken på de ovenstående billeder af en gammel traktordæks-slange, og hankene er flettet (ridepiskflet hedder det helt præcist) af gammel cykelslange.
Den er enkel og minimalistisk, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Ud over det så er det også en god tanke, at den udelukkende er lavet af genbrugsmaterialer.
En stor del af det, at være på skiferie, har også været samværet i hytterne. Jeg boede i Silkeli 10, sammen med 10 andre piger, og vi har simpelthen bare haft det så godt og rart og hyggeligt. Vi har selv haft ansvaret for al madlavning og madpakkesmøring, at komme op til tiden og sengetider, rengøring og oprydning, og det har bare fungeret 95% af tiden. Selvfølgelig har det været små kontroverser, men det er også svært at undgå, når man er så mange sammen, på så lidt plads, og jeg synes virkelig at vi har været overraskende gode til at få det til at fungere.
Vores hytte blev også lynhurtigt samlingsstedet for mange andre. Vi havde en af de store og nye hytter, og det var derfor oplagt at samles hos os. Så det var sjældent, at der ikke var gang i den og folk på besøg, og det var bare så hyggeligt og sjovt, at der altid var liv på den måde.
Det har uden tvivl styrket vores sammenhold, og bragt os tættere på hinanden, at bo sammen i denne uge. Vi har jo delt opture og nedture, og sjove hændelser og oplevelser. Hvis vi ikke har været sammen, når det skete, har vi fortalt hinanden om det, og berettet om dagens oplevelser, når vi mødtes til aftensmaden.
Jeg var meget nervøs, inden vi skulle til Norge, hvilket jeg også skrev om her på bloggen. Jeg var faktisk så nervøs og bange, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne klare at tage med. Nye, grænseoverskridende situationer er jeg ikke altid så god til at tackle. Men set i bakspejlet, er jeg uendelig glad for at jeg overvandt mig selv og tog med. Jeg ville være gået glip af så mange dejlige og unikke oplevelser, og her er det særligt hyttelivet, jeg tænker på. Jeg havde nok også klaret mig fint igennem efterskoleåret uden at prøve ski, men det sociale aspekt havde jeg virkelig manglet, hvis jeg ikke havde været en del af Norges-turen.
Vi har oplevet så mange små finurlige ting sammen, som binder os sammen, og som udgør noget helt særligt og unikt: vores efterskoleår sammen. Ikke nogen andres efterskoleår, men vores år på Nørre Åby Efterskole. Jeg er så taknemmelig for alle de fede oplevelser, jeg deler med det skønherlige NÅE-folk.
En yderst velsmagende og lidt anderledes salat, der særligt er lækker her i vintermånederne, hvor jeg synes at lidt grovere og tungere salater, der gerne indeholder en form for kål, hører til. Salaten er også mere mættende end en kedelig iceberg/tomat/agurk-salat, og fungerer dermed fint som aftensmåltid med fx. et par gode frikadeller eller saftig kylling (enten lår eller bryst) og intet andet – måske lige foruden et par gulerodsstave, som jeg altså ikke kan undvære. Behov for pasta, kartofler, ris, brød eller andet “fyld” på tallerkenen, synes jeg i hvert fald ikke der er, når denne salat kommer på bordet. Min far ville nok erklære sig uenig, men han er også en 44-årig marathonløber på 1.87, så han kræver noget mere brændstof end mine 168 cm. på 16 (snart 17) år.
Opskrift på broccolisalat til 4-5 personer: 1 broccolihoved 1-2 rødløg, alt efter størrelse 150 g. bacontern et par håndfulde solsikkekerner dressing: 3-4 gode spsk. skyr 1-2 tsk. mayonaise 1 tsk. sennep 1/2-1 tsk. honning salt & peber citronsaft
Steg bacon til det er sprødt, og overfør det til en tallerken, hvorpå du har lagt et par stykker køkkenrulle, til at suge overskydende fedt. Lad det køle af.
Rist solsikkekernerne til de er let gyldne. Lad også disse køle lidt af.
Fjern det groveste af stokken fra broccolien, og skær resten i små buketter. Du kan sagtens anvende lidt af de tynde stykker af stokken også – jeg synes faktisk det er det, der smager allerbedst!
Hak rødløg fint.
Rør dressingen sammen og smag den til.
Bland hele molevitten og rør til dressingen er godt fordelt.
Salaten kan serveres med det samme, men smager faktisk bedst, hvis den får lov til at trække et par timer på køl.
TIP: Jeg har hørt om nogen, der putter rosiner i denne salat. Jeg bryder mig ikke synderligt meget om det, men måske gør du!
